Er det sikkert at sejle på åbent hav med sine børn? Denne oprigtige bekymring har vi mødt fra mange ikke-sejlere. Og det er et helt reelt spørgsmål. Det simple svar er „Ja, det er sikkert at sejle oceansejlads – både med eller uden børn“. Men hvordan vi gør det sikkert at sejle på oceanerne, er et meget længere svar. Som på alle rejser mister man indimellem blikket for, hvor man startede og hvilke bekymringer og udfordringer, der fyldte i starten af vores drømme om at sejle ud i verden som familie. I årene, hvor vi forberedte os på at tage på langtur, kunne jeg som skipper og sikkerhedsansvarlig godt få små angsttilfælde ved tanken om nødsituationer på åbent hav. Jeg havde ingen plan og en uendelig evne til at forestille mig, hvad der kunne gå galt. Denne artikel er vores forsøg på at tilføje nogle refleksioner omkring en sikker oplevelse til søs for alle ombord. Sikkerhed er et spørgsmål, der kan dele sejlere efter temperament og følelser. Nogle accepterer større risici, imens andre h

Vi har sejlet 5.500 sømil fra Tahiti til Panama imod vinden og bølgerne. Jeg kan godt selv høre hvor dumt det lyder, når jeg siger det højt. Det kræver en længere forklaring, hvis jeg skal have en chance for at overbevise dig om, at min familie og jeg ikke er gået helt fra forstanden under Sydhavssolen. Beslutningen om at sejle ”den forkerte vej” Fra den dag vores fælles drøm blev født på en trist fredag, efter en sindssyg arbejdsuge, i det mørkeste hjørne af den danske vinter, var vi enige om fundamentet i vores rejse. Det har aldrig handlet om at skulle nå et bestemt sted. For os handler det mere om at finde tættere sammen som familie, opleve sammen og vokse sammen. Vi lovede os selv, at vi ville sejle én etape ad gangen og hele tiden vurdere, om vi er glade og føler os trygge. Hver sejlads er vokset ud af den forriges erfaringer og succeser. Og nu ligger vi på Tahiti 12.675 sømil senere. Vi har tilbragt omtrent 88 dage til søs, siden vi forlod Danmark i 2023 og anduvede Papeete i ju

Vi kalder på dem, der mærker hjertet banke ekstra tungt, ved tanken om Arktis, Vikingernes sagaer og Eventyrlige landskaber. Vores skib, Skjoldmøen, gør sig klar til et togt af sjælden art – en sejlads ad den gamle nordatlantiske vikingrute: Fra Boston og New Foundlands vilde kyster, over Grønlands sydlige fjorde, til Islands dampende jord, Færøernes stejle klipper og endelig det norske fastland – et togt over seks nationer og et utal af fortællinger. Vi søger 3-4 gaster til at slutte sig til besætningen. Du skal have sejlererfaring, mod på eventyret og evnen til at bidrage til et stærkt fællesskab – for dette bliver ikke en chartertur. Det bliver en rejse, hvor du skal kunne stå vagt i natten under stjerner og nordlys. Hvor du skal kunne trimme sejlene i stiv kuling og holde hovedet koldt, når lavtrykket bygger sig op i horisonten. Men også en rejse med latter, fortællinger ved ildlampen og ægte, menneskelig nærhed, når vi sammen krydser de gamle ruter, vikingerne selv besejlede for o

Vi har ikke nogen Fridtjof Nansen, Roald Amundsen, James Cook eller Ferdinand Magellan i dansk opdagelseshistorie. Men vi har Thomas, Maja, Jesper, Ditte, Henriette, Joakim, Johnny, Sebastian, Mathias, Anna, Rebecca, Patrick og Betina for at nævne nogle af dem, vi har mødt på vores vej. Moderne eventyrer. Det er ikke for at forklejne Knud Rasmussen, Peter Freuchen eller andre store danske eventyrer. Men denne fortælling skal handle om alle de danske eventyrer, der udforsker den store verden i stilhed af historiebøgerne og de store kameras bevågenhed. Vi ligger i en afsidesliggende ankerbugt på Tahuata i Marquesasøerne 9 grader og 54 minutter syd for ækvator og 139 grader og 6 minutter vest for Greenwich. Øerne er så langt væk fra alting, som man næsten kan komme, og bortset fra den lækre frugt og de friske fisk, som øerne forsyner os med i overflod, så skal alt andet sejles med fragtskibe til øerne. Der findes ikke havne, man kan lægge til i. At skaffe reservedele til dit skib er som

Da vores lille familie for alvor kunne se drømmen om at sejle på langtur realiseres, var et af de første spørgsmål vi drøftede – gaster. Vi skulle købe en langturssejlbåd og spørgsmålet om, hvor mange køjer vi havde brug for, blev afsættet til en længere refleksion om, hvorvidt vi ville sejle med gaster. Gastesejlads er et emne, der deler langturssejlere mere end de fleste emner til søs. Spørger man sejlere, der har prøvet at sejle med gaster, får man stærke holdninger til emnet. Og det er bestemt ikke så underligt, når man åbner sit hjem og skal dele en meget lille verden i til tider pressede situationer. Vores refleksionsproces om hvorvidt vi skulle sejle med gaster startede, da vi spurgte os selv, hvad der var vigtigt for vores rejse. En af de værdier, der trådte frem var, at vi ønskede at dele alle de vilde oplevelser vores langtur ville byde på. Vi skabte os selv et lille motto: ”oplevelser skal deles”. Store oplevelser bliver i vores optik større, når minderne kan deles med andre

I skrivende stund er klokken kvart i ti om aftenen, imens en ny dag er startet og klokken er kvart i ti om formiddagen i Danmark. Hver dag bliver vi mindet om at vi er 12 timer, et halvt døgn og en halv klode fra Danmark. Vi er langt fra hjem. Det sidste år har med længder været det vildeste i vores alles liv. Det har overgået vores forestillinger. Eventyret har foldet sig ud hver eneste dag i sine udfordringer, skønhed og enestående oplevelser. Fra den dag vores fælles drøm blev født på en trist fredag, efter en sindssyg arbejdsuge, i det mørkest hjørne af den danske vinter var vi enige om fundamentet i vores rejse. Det har aldrig handlet om at nå et bestemt sted. Det handler for os om at finde tættere sammen som familie, opleve sammen og vokse sammen. Vi lovede os selv at vi ville sejle en etape af gangen og hele tiden vurdere om vi gør det som gør os glade og hvor vi føler os trygge. Hver sejlads er vokset ud af den forriges erfaringer og succeser. Og nu ligger vi på Tahiti 12.675 s