Det var en fuldstændig overvældende oplevelse at sige farvel til så mange mennesker vi holder af og deler dejlige oplevelser og minder med.


Det er svært for hele familien at stå her i dag og vi begriber ikke rigtig vores egne følelser. Hvad der startede som en umulig drøm for 12 år siden er nu ved at blive til virkelighed. En drøm der har krævet hårde prioriteringer og hårdt arbejde. Det har allerede været en lang rejse, hvor vi er blevet udfordret og vokset med opgaven – sømil for sømil. Maiken sagde forleden i en bestemt tone – ”Hvis du skal sige noget på søndag, så lad være med at komme med et åndssvagt Kløvedal-Citat.” – Til dette måtte jeg sige – ”det kan jeg ikke love” 😉


Vi ville dog aldrig stå her i dag, uden en masse mennesker som vi skylder en kæmpe tak. Vores familier har været med på arbejdsweekender, passet børnebørn og bakket op om vores drøm selvom de helst så os blive i hjemlige farvande. Tak til de bedste forældre!


At klargøre et skib til det store ocean føles til tider som at forberede en rumraket der skal skydes til månen. Et selvforsørgende økosystem der sendes i kredsløb oceanerne. Skjoldmøen er tæt på at være helt klar, med et næsten nyt strømsystem og nyt navigationssystem - et høj teknologisk skib, der ved hjælp af instrumenter og autopilot kan aflaste og øge besætningens kompetencer. Vi forsøgte at købe os fra de dele som var mest udenfor vores kompetencer, men det var ikke nogen god oplevelse. Erkendelsen var at vi selv må lære os at installere og forstå alle vores dimser godt nok til at vi kan finde fejl og lave justeringer. Dette ville vi aldrig være nået til at kunne uden en kæmpe hjælp af vores bådnabo og båddoktor Henrik. Undertegnede har det sidste års tid stået i mesterlære hos Henrik og alle benspænd og udfordringer ville have været tifoldigt svære at gennemføre uden Henriks kyndige vejledning. Tak Henrik!


Da vi sådan for alvor gjorde alvor af at realisere drømme og solgte huset, blev vi mødt af bekymring for om man kunne bo med sine børn på en lille båd om vinteren. Indrømmet vi var også selv spændte på om familien ville starte en borgerkrig, men alle bekymringer blev gjort til skamme. Børnene elsker at bo på skibet – hvor vi er tættere på hinanden og deler flere opgaver sammen med at få hverdagen til at fungere. En ting der dog har gjort hele forskellen ved at bo på båd er fællesskabet på havnen. Vi er blevet taget varmt imod af de fastboende på havnen og det fællesskab er helt unikt. Tak fordi vi måtte være en del af det fællesskab.


Nivå Havn er et smørhul og vi er kommet til at kende havnens ildsjæle og personale. Vi ser hvordan Christian og Daniel hver dag knokler for at sejlere, surfere, vinterbader og strandgæster kan få en god oplevelse. Vi skylder jer en stor tak for altid at gå den ekstra mil for at hjælpe både os og andre så vi kan realisere vores fritid og fællesskaber. Tak!


Vores beslutning om at tage på eventyr er taget af mange forskellige grunde. Først og fremmest fordi vi elsker at rejse, opleve verden og se den mangfoldighed af mennesker og kulturer der findes. Dernæst så vi for os at den tid vi har sammen med vores børn er for dyrbar til at brænde den af med den slags arbejde der aldrig slipper én mentalt og gør forældrene hele tiden en anelse fraværende. Vi håber at rejsen vil give vores piger nogle flere perspektiver på den komplekse verden de lever i og nogle oplevelser med deres forældre som de aldrig glemmer, fordi vi var helt tilstede i der hvor vi var.


Det er nok ikke nogen hemmelighed for de fleste at jeg har fundet stor inspiration i Kløvedal. Men særligt et citat har fulgt mig siden vi købte Skjoldmøen – ”Når drømme bliver til virkelighed, har de det med at hilse en hårdhændet velkommen”. Vores drøm er blevet til virkelighed, vi glæder os, men har også fundet ud af at vi skal arbejde hårdt for at realisere den hver dag – oplevelserne på havet kommer ikke af sig selv. De sidste 2½ år har vi viet alt vores tid til at lære Skjoldmøen at kende og blive dygtige nok til at kunne tage os selv ud i verden. At sejle et skib ud i verden er ikke hængekøjer og solnedgange, men hårdt arbejde. Heldigvis finder både Maiken og jeg en stor tilfredsstillelse i at arbejde hårdt for at denne drøm bliver til virkelighed, også når den indimellem giver en våd klud i hovedet.


Noget af det der har givet os mod og energi til at holde fast i drømmen, når det har været svært, er alt den opbakning og kærlighed vi har fået fra vores venner. Vi er så fulde at taknemmelighed for det kærlige rygstød og den begejstring I alle har vist for vores rejse, når vi selv var fyldt op af tvivl og bekymringer for lavpraktiske udfordringer. Vores drømmerejse ville aldrig blive til virkelighed uden jeres støtte, hjælp og opbakning og på den måde er I alle sammen med ombord med os, når vi drager ud.


Vi glæder os til at dele eventyret med jer alle via hjemmesiden og instagram og i særdeleshed med vores mange gaster. På vores vej til Fransk Polynesien skal vi have mere end 40 gaster med på rejsen – vi glæder os til at dele oplevelsen og få tiden til at lære af så mange menneskers erfaringer og perspektiver under stjerneklare nattevagter og ildrøde solnedgange med bål på stranden.

Det moderne danske farvel har en klang af endegyldigt – vi ses måske aldrig igen. Men ordet har en meget dybere betydning. Farewell er et engelsk udtryk fra middelalderen. Fare betyder at rejse og well siger næsten sig selv. Farvel er ikke Farvel, men et ønske om en god rejse videre. Vi siger farvel og på gensyn. Til vi ser jer alle igen ønsker vi også jer en god rejse videre.


Tusind tak for jeres venskab. Vi er fyldt op af kærlighed inden starten på vores rejse.

/mh