Vi har ikke nogen Fridtjof Nansen, Roald Amundsen, James Cook eller Ferdinand Magellan i dansk opdagelseshistorie. Men vi har Thomas, Maja, Jesper, Ditte, Henriette, Joakim, Johnny, Sebastian, Mathias, Anna, Rebecca, Patrick og Betina for at nævne nogle af dem, vi har mødt på vores vej. Moderne eventyrer. Det er ikke for at forklejne Knud Rasmussen, Peter Freuchen eller andre store danske eventyrer. Men denne fortælling skal handle om alle de danske eventyrer, der udforsker den store verden i stilhed af historiebøgerne og de store kameras bevågenhed. Vi ligger i en afsidesliggende ankerbugt på Tahuata i Marquesasøerne 9 grader og 54 minutter syd for ækvator og 139 grader og 6 minutter vest for Greenwich. Øerne er så langt væk fra alting, som man næsten kan komme, og bortset fra den lækre frugt og de friske fisk, som øerne forsyner os med i overflod, så skal alt andet sejles med fragtskibe til øerne. Der findes ikke havne, man kan lægge til i. At skaffe reservedele til dit skib er som

Da vores lille familie for alvor kunne se drømmen om at sejle på langtur realiseres, var et af de første spørgsmål vi drøftede – gaster. Vi skulle købe en langturssejlbåd og spørgsmålet om, hvor mange køjer vi havde brug for, blev afsættet til en længere refleksion om, hvorvidt vi ville sejle med gaster. Gastesejlads er et emne, der deler langturssejlere mere end de fleste emner til søs. Spørger man sejlere, der har prøvet at sejle med gaster, får man stærke holdninger til emnet. Og det er bestemt ikke så underligt, når man åbner sit hjem og skal dele en meget lille verden i til tider pressede situationer. Vores refleksionsproces om hvorvidt vi skulle sejle med gaster startede, da vi spurgte os selv, hvad der var vigtigt for vores rejse. En af de værdier, der trådte frem var, at vi ønskede at dele alle de vilde oplevelser vores langtur ville byde på. Vi skabte os selv et lille motto: ”oplevelser skal deles”. Store oplevelser bliver i vores optik større, når minderne kan deles med andre

I skrivende stund er klokken kvart i ti om aftenen, imens en ny dag er startet og klokken er kvart i ti om formiddagen i Danmark. Hver dag bliver vi mindet om at vi er 12 timer, et halvt døgn og en halv klode fra Danmark. Vi er langt fra hjem. Det sidste år har med længder været det vildeste i vores alles liv. Det har overgået vores forestillinger. Eventyret har foldet sig ud hver eneste dag i sine udfordringer, skønhed og enestående oplevelser. Fra den dag vores fælles drøm blev født på en trist fredag, efter en sindssyg arbejdsuge, i det mørkest hjørne af den danske vinter var vi enige om fundamentet i vores rejse. Det har aldrig handlet om at nå et bestemt sted. Det handler for os om at finde tættere sammen som familie, opleve sammen og vokse sammen. Vi lovede os selv at vi ville sejle en etape af gangen og hele tiden vurdere om vi gør det som gør os glade og hvor vi føler os trygge. Hver sejlads er vokset ud af den forriges erfaringer og succeser. Og nu ligger vi på Tahiti 12.675 s

Vi har sammensat nogle små fortællinger fra vores Atlanterhavskryds i december 2023. Både nogle fortællinger om det basale planlægningsmæssige og processen ved et oceankryds. Fortællingerne erogså delt på vores Instagram Sailing Skjoldmoen. Atlanterhavsfortællinger - Sejlads Skjoldmøen har inden afgang fra Danmark fået ny sejlgarderobe i Hydranet 480 gr. radialsyet fra Elstrøm. Hun er kutterrigget med to forsejl, hvilket ofte giver os mulighed for ekstra fart, når alle tre sejl sættes. Vi har 120 m2 sejl totalt - 2 x Genoa( 60m2 / 50m2), 1x Fok (20 m2)og storsejl med 3 reb. Vi drømmer om en genakker eller spiler, men har ikke lige fundet penge til det 💰 Vi startede vores atlanterhavskryds fra Gran Canaria med at sejle med agten for tværs 7-9kn og tog en sydlig rute for at komme ned til passatvinden, som skulle føre os vestpå. De første dage var virkelig hårde med store dønninger og krængning, og hele besætningen skulle finde deres søben. Krydsets eneste potentielt farlige situation op

Sejlere elsker havet, men er vi bevidste nok om vores aftryk og påvirkning på miljøet? Det spørgsmål har over de sidste mange år som sejler bundfældet et svar hos mig. Siden vi forlod Danmark i midten af juli, har der stort set ikke være et stille øjeblik til refleksion og eftertænksomhed. Det frie liv på havet er mere end et fuldtidsarbejde. I forberedelserne knoklede vi i 3 måneder på at gøre Skjoldmøen klar til den store sejlads. Det var en lærerig, spændende og meget hård proces. At klargøre et skib til langtur føles som at klargøre en raket til en rumrejse. Vi kan underholde lange aftener om alle udfordringerne, vi mødte, da nye instrumenter skulle installeres eller klargøringen ikke gik som planlagt, men i dette indlæg vil jeg gerne sætte fokus på et emne, der ligger mig meget på sinde – sejlere og havmiljøet. Igennem mit tidligere arbejde i Frederikssund Kommune er jeg de sidste par år blevet bevidstgjort om, hvor mange aspekter af sejlerlivet, der sætter aftryk på havmiljøet. D

Det var en fuldstændig overvældende oplevelse at sige farvel til så mange mennesker vi holder af og deler dejlige oplevelser og minder med. Det er svært for hele familien at stå her i dag og vi begriber ikke rigtig vores egne følelser. Hvad der startede som en umulig drøm for 12 år siden er nu ved at blive til virkelighed. En drøm der har krævet hårde prioriteringer og hårdt arbejde. Det har allerede været en lang rejse, hvor vi er blevet udfordret og vokset med opgaven – sømil for sømil. Maiken sagde forleden i en bestemt tone – ”Hvis du skal sige noget på søndag, så lad være med at komme med et åndssvagt Kløvedal-Citat.” – Til dette måtte jeg sige – ”det kan jeg ikke love” 😉 Vi ville dog aldrig stå her i dag, uden en masse mennesker som vi skylder en kæmpe tak. Vores familier har været med på arbejdsweekender, passet børnebørn og bakket op om vores drøm selvom de helst så os blive i hjemlige farvande. Tak til de bedste forældre! At klargøre et skib til det store ocean føles til tide