Da vores lille familie for alvor kunne se drømmen om at sejle på langtur realiseres, var et af de første spørgsmål vi drøftede – gaster. Vi skulle købe en langturssejlbåd og spørgsmålet om, hvor mange køjer vi havde brug for, blev afsættet til en længere refleksion om, hvorvidt vi ville sejle med gaster. Gastesejlads er et emne, der deler langturssejlere mere end de fleste emner til søs. Spørger man sejlere, der har prøvet at sejle med gaster, får man stærke holdninger til emnet. Og det er bestemt ikke så underligt, når man åbner sit hjem og skal dele en meget lille verden i til tider pressede situationer. Vores refleksionsproces om hvorvidt vi skulle sejle med gaster startede, da vi spurgte os selv, hvad der var vigtigt for vores rejse. En af de værdier, der trådte frem var, at vi ønskede at dele alle de vilde oplevelser vores langtur ville byde på. Vi skabte os selv et lille motto: ”oplevelser skal deles”. Store oplevelser bliver i vores optik større, når minderne kan deles med andre

I skrivende stund er klokken kvart i ti om aftenen, imens en ny dag er startet og klokken er kvart i ti om formiddagen i Danmark. Hver dag bliver vi mindet om at vi er 12 timer, et halvt døgn og en halv klode fra Danmark. Vi er langt fra hjem. Det sidste år har med længder været det vildeste i vores alles liv. Det har overgået vores forestillinger. Eventyret har foldet sig ud hver eneste dag i sine udfordringer, skønhed og enestående oplevelser. Fra den dag vores fælles drøm blev født på en trist fredag, efter en sindssyg arbejdsuge, i det mørkest hjørne af den danske vinter var vi enige om fundamentet i vores rejse. Det har aldrig handlet om at nå et bestemt sted. Det handler for os om at finde tættere sammen som familie, opleve sammen og vokse sammen. Vi lovede os selv at vi ville sejle en etape af gangen og hele tiden vurdere om vi gør det som gør os glade og hvor vi føler os trygge. Hver sejlads er vokset ud af den forriges erfaringer og succeser. Og nu ligger vi på Tahiti 12.675 s

Det var en fuldstændig overvældende oplevelse at sige farvel til så mange mennesker vi holder af og deler dejlige oplevelser og minder med. Det er svært for hele familien at stå her i dag og vi begriber ikke rigtig vores egne følelser. Hvad der startede som en umulig drøm for 12 år siden er nu ved at blive til virkelighed. En drøm der har krævet hårde prioriteringer og hårdt arbejde. Det har allerede været en lang rejse, hvor vi er blevet udfordret og vokset med opgaven – sømil for sømil. Maiken sagde forleden i en bestemt tone – ”Hvis du skal sige noget på søndag, så lad være med at komme med et åndssvagt Kløvedal-Citat.” – Til dette måtte jeg sige – ”det kan jeg ikke love” 😉 Vi ville dog aldrig stå her i dag, uden en masse mennesker som vi skylder en kæmpe tak. Vores familier har været med på arbejdsweekender, passet børnebørn og bakket op om vores drøm selvom de helst så os blive i hjemlige farvande. Tak til de bedste forældre! At klargøre et skib til det store ocean føles til tide

Vi har sagt vores jobs op, solgt huset og skal ud og sejle på den store blå kugle vi kalder Jorden! Det var da ikke så svært... Alt har det med at se nemt ud på overfladen. Men skal vi være ærlige er dette en beslutning der har taget 12 år at gennemføre og nå frem til. Men spiren der blev lagt en mørk vinteraften i 2010 var et foredrag med alle sejleres ikon - Troels Kløvedal. Som en anden frihedsrebel kunne han skyde hul i alle jantelovens logiske argumenter for hvorfor man nok bare burde blive hjemme på parcellen. Alle argumenterne om at man skulle være rig, ung, dygtig, og erfaren på samme tid blev pænt afmonteret. Det handler om prioriteter i sit eget liv. Det var sådan vores beslutning startede - med at prioritere. Vi var ret enige om at de hårdt tjente penge i hamsterhjullet ikke skulle brændes af på den første bekvemmelighed eller realkreditlån. Den gang vidste vi ikke at vi ville sejle jorden rundt - vi vidste heller ikke hvordan man sejler eller vedligholder et skib (heldigvis